![Lowerback](/media/lc4b1tiy/lowerback.jpg?width=1440&height=400&quality=80&v=1da1c741a16b210)
Lændesmerter
Lændesmerter
Lændesmerter er meget almindeligt, faktisk så almindeligt at det er de færreste, der ikke, på et eller andet tidspunkt i deres liv, vil opleve at få ondt i lænden i mildere eller sværere grad. Ved lændesmerter vil du opleve smerter eller ubehag i ryggen, smerterne/ubehaget vil som regel være lokaliseret i den nederste del af din ryg, typisk i området mellem dine nederste ribben og det nederste af ballerne. Smerterne i lænden kan opleves meget forskelligt i intensitet, helt fra ganske lette til meget stærke smerter. Lændesmerter kan være af kortvarige og nyopståede karakter (akutte) samt af længerevarende karakter (kroniske).
Årsager til lændesmerter
Oplever du smerter i lænden kan det skyldes mange årsager, men nogle af de mest hyppige er:
- Hekseskud – akut lændehold
- Diskusprolaps eller revnedannelse i bruskskiven mellem ryghvirvlerne
- Myoser – muskelspændinger (ryg, balder og hoftebøjere)
- Slidgigt
- Overstrækning eller overbelastning af muskelgrupper eller ledbånd i lænderyggen.
Hvordan føles lændesmerter:
- Du vil primært have smerter i den nederste del af ryggen, som kan stråle ned i balderne, bag på låret eller til lysken.
- Dine muskler kan føles spændte, og din ryg kan føles stiv.
- Ved akutte smerter vil du ofte have en tendens til at hælde ryggen fremover og til en af siderne (afværgeholdning)
- Lændesmerter kan også være ledsaget af en sovende, stikkende eller snurrende fornemmelse i ryggen eller balderne.
![Martin Small](/media/1arpsgnc/martin_small.jpg?quality=80&v=1da1c7bebb6c5b0)
Giv mig et kald
Martin brænder for at behandle og hjælpe andre mennesker, uanset deres problematik og udgangspunkt.
![Image 6](/media/qy4anoxm/image-6.png?width=1440&height=400&quality=80&v=1da1edff80505f0)
Bestil tid til behandling
Ring på 4260 2424 eller book online for at få tid hos Kiropraktoren.
Onlinebooking