Kiropraktor 1000X578

Hvordan behandler en kiropraktor?

Hvordan behandler en kiropraktor?

”En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med at forebygge, undersøge, diagnosticere og behandle smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet.”

En del af behandlingen hos en kiropraktor handler om frigørelse af led, der er låst i en forkert stilling. Det kan sammenlignes med et hængsel på en dør, der skal vrides løs, så døren lettere kan lukke. Ved nogle tilfælde indebærer ledfrigørelsen et knæk.

Ud over frigørelse af led benytter kiropraktoren sig, i lighed med fysioterapeuten, også af bløddelsteknikker, det vil sige massage og forskellige strækteknikker.

Behandlingen hos en kiropraktor består af flere elementer:

Information og rådgivning, manuel behandling, kiropraktisk manipulationsbehandling, bløddelsbehandling, øvelser/genoptræning og forebyggelse

Hvilke gener kan en kiropraktor hjælpe dig med?

Smerter i rygsøjlen (især smerter i lænd og nakke) er en af de hyppigste årsager til at patienter opsøger en kiropraktor. Smerterne kan opleves med udstrålende smerter til ben eller arme, smerter rundt om brystkassen eller til hovedet som udmunder i hovedpine. Men en kiropraktor behandler også mange andre gener, f.eks smerter i albue, håndled, hofter, knæ og fødder, hvor smerter kan opstå fra overbelastning igennem længere tid eller akut ved et fald.

Behandling hos kiropraktor er, bortset fra forbigående ømhed og træthed, stort set fri for bivirkninger

Martin Small

Giv mig et kald

Martin brænder for at behandle og hjælpe andre mennesker, uanset deres problematik og udgangspunkt.

Ring til Martin Send en mail
Udviklet af attityde.dk